15 sep 20 brancheord du skal kende til

Foto: Pexels

Der er mange ord i sportsbranchen, som er svære at navigere i. Derfor har vi samlet en guide til 20 brancheord, der er værd at kende til for alle der er interesserede i at arbejde i sportsbranchen. Vi ved, at det kan være svært at tage det første skridt ind i sportsbranchen – og vi er her for at hjælpe dig! I sportsbranchen er det nemlig vigtigt, at du er med på, hvad de forskellige udtryk samt begreber betyder og at du samtidig kan vise, at du mestrer dette “sprog”.

1. Sportsturisme  

Sportsturisme er en stor industri, som kun er i stigende vækst. At se sport i tv, er spændende. Selve udsendelserne er blevet markant bedre, siden de første udsendelser. Alligevel er det bare ikke helt det samme, som rent faktisk at være der selv. Det handler ikke kun om det at se sit favorithold, eller sin yndlingsspiller. Det handler i høj grad om det at være der. Stemningen, lugtene, den lokale dunst. Fantasien om at gå på den gade, hvor de store spillere, måske engang har gået, som uopdaget talent. Alt sammen kulminere i en drøm. Nogen gør drømmen til virkelighed og køber en sportsrejse, netop for at opleve det hele på egen krop.

2. Sponsorengagement

For sportsklubberne er det en god idé, at bruge deres sponsorater aktivt. For eksempel hvis en fodboldklub er sponsoreret af et bilmærke, så kunne man lave en aftale om at spillerne kører rundt i de biler. Hos FC Nordsjælland, som er sponsoreret af DHL har de et ugentligt indslag der hedder “denne uges delivery”, som er en detalje der har været i den forgangne kamp. Dette er også en sjov måde, at engagerer sine sponsorater og derved udnytte det potentiale, som sponsoratet giver.

3. Talentidentifikations og- udviklingsmiljø 

De fleste spillere kommer fra breddeidrættens foreningsliv. Det er her de bliver formet og får deres sportsforståelse. De spillere som er ekstraordinært gode, bliver scoutet ind i et talentidentifikations og- udviklingsmiljø. Det er oftest de største klubber i Danmark med den bedste talentudvikling. Det handler meget om, at sætte en masse talentfulde spillere sammen i et miljø, hvor de kan udvikle sig selv og hinanden på en positiv måde. 

4. PR Manager

En PR manager er en jobtitel man kan have i mange brancher. I sportsbranchen vil en skarp strategisk hjerne, der håndterer den eksterne kommunikation, typisk også være fordelagtig at have tilknyttet, både som klub og forening såvel som individuel atlet. En PR managers fornemmeste opgave er at styrke og vedligeholde kundens interne og eksterne relationer. En PR manager er succesfuld, hvis kunden har et godt brand og oplever god omtale i omverden. Det kræver naturligvis evner inden for markedsføring og branding, og så handler det også om sociale evner. Du skal som PR manager kunne opbygge kontakter, så ens kunder har de bedste forudsætninger for at få bedst mulig omtale på den mest effektfulde måde.

5. Elektrificering af sport

Elektrificering af sport er noget vi kommer til, at se meget i fremtiden, specielt i motorsport. Det er et begreb der betyder, at der er mere fokus på at frembringe bæredygtighed i sport. Det kunne for eksempel være Formel-E, hvor at man bevæger sig væk fra brændstof-centreret sport til at bruge flere bæredygtige energikilder og ny batteriteknologi. Hvis vi kigger på væksten i det amerikanske bil-selskab Tesla, så kan man godt forestille sig, at motorsporten bliver udskiftet med eldrevne biler.

6. Tilskuerinvolverende oplevelsesdesign 

Dette er ofte et supplerende produkt til kerneproduktet. Det handler om at involverer publikum på en god måde. For eksempel kan der til en håndboldkamp være konkurrencer i halvvejen. Det ses i mange sportsgrene hvor fansene synger slagsange – den øverste fangruppe samarbejder med klubben om at få fansene bedst muligt involveret i oplevelsen. Dette kan være meget givende for klubben, da det er igennem tilskuerne, medlemmerne og fansene at de fleste indtægter kommer igennem.

7. Stadionchef 

Som stadionchef vil du stå for den daglige drift og sikkerheden af et stadion. Populært vil du som stadionchef arbejde for en fodboldklub. Du får både græs under skoene og fodbold helt tæt på kroppen. At sikre ind- og udgange såvel som at vagterne står de rigtige steder er en vigtig opgave, når fodboldkampene skal afvikles og fansene strømmer ind. Der kan nemlig indimellem være tumult ved store sportsbegivenheder såsom fodboldderbyet mellem Brøndby IF og FC København, hvor klubbernes ultragrupperinger kan komme i spænd. Denne tumult skal holdes på et minimum, hvilket stadionchefen eksempelvis kan gøre ved at strukturere en sikker opdeling af fans inde på stadion. Ligeledes er den generelle sikkerhed en uhyre vigtig opgave, hvilket betyder at især de øvre tribuner skal sikres med net, gitter og rækværk, således at ulykker undgås. Stadionchefen sikrer at fansene kan hygge sig uden at skulle tænke på andet end den aktuelle kamp.

8. Co-creation 

Co-creation vil sige, at man samarbejder med diverse interessenter om at nå et fælles mål. Det kunne for eksempel være at den lokale fodboldklub samarbejder med OK-tanken om at støtte lokalsporten. Co-creation er et godt samarbejdsværktøj, hvor der kan være en tiltrækningsfaktor for begge parter. Det gælder om, at undersøge de muligheder man har i lokalmiljøet. 

9. Sportsrelaterede virksomheder og brancher

Der er mange brancher der er forbundet til sport, som en sportsklub ville kunne benytte sig af. Der er virksomheder som InterSport og SportsMaster, som man i mange tilfælde kan samarbejde med, om sponsorater eller tilbud på tøj til klubben. Derudover er der brancher som, Betting, Fantasy sport med spil som FIFA. Det gælder om, at prøve at undersøge om der er nogle lokale sportsrelaterede virksomheder, som man ville kunne indgå samarbejde med.

10. Gamification 

Dette begreb er du med garanti stødt på enten på arbejdspladsen eller i foreningslivet. Begrebet Gamification er hvor du tilføjer et spil element eller konkurrenceelement i eksempelvis noget arbejdsrelateret. Det kan være, at chefen på arbejdspladsen sætter en præmie på højkant til den medarbejder der har lavet flest salg inden ugen er omme. Det starter konkurrencegenet i medarbejderen og kan for nogle gøre opgaven sjovere.

11. Sportsagent

Som sportsagent vil du typisk fremstå som idrættens repræsentant udadtil. Det kan være du får opgaver der involverer at tage sig af forksellige former for kommunikation. For eksempel kunne det være offentlige udtalelser, kontakt til andre foreninger eller sponsorkontrakter der skal udvikles. Derudover er sportsagenten også typisk den i foreningen, der får mulighed for at rejse rundt i verden. I stillingen kommer du nemlig til at bruge meget af din tid, på at holde øje med hvad der foregår i de foreninger, der minder om den, du er ansat i. Derfor vil du sikkert få mulighed for at tage rundt både ind- og udland for at tage rundt til konkurrencer og møde andre folk fra sportsbranchen – både atleter og alle dem i bagmaskineriet – for at være den første til at opdage hvilke atleter der vil passe perfekt ind i din forening. En del af jobbet kunne også sagtens bestå i at holde øje med andre sportsgrene for at få et så varieret helhedsindtryk af branchen som muligt.

12.  Sportsdesign 

Designet af sport er i virkeligheden det fantastiske ved sport. Man kan aldrig vide om det bliver en god oplevelse når man køber en billet til en kamp. Hvis det hold du følger taber 6-0, så er det lige pludselig ikke den bedste oplevelse. Det er derimod ikke ligesom teater eller en koncert hvor du nogenlunde kan forvente hvad der sker. Når et hold er inde i en god periode kan det dertil ofte ses på antallet af tilskuere på stadion. Spiller dit hold godt kommer der altså flere penge i kassen.

13. Konkurrencemæssig balance

Konkurrencemæssig balance er en vigtig ting for sport, specielt nu hvor der er begyndt, at komme en masse olie-milliarder ind. I europæisk fodbold har Financial Fairplay-ordning været et stort middel til at skabe lighed mellem klubberne. Det ses også ofte i amerikansk sport, hvor de professionelle hold hvert år kan hverve nye spillere gennem en såkaldt ‘college draft pick’. Dette skaber lighed mellem klubberne. 

14. Fair Play

Fair play er en stor del af sport. der uddeles fairplay priser og det udviser respekt for sporten og hinanden. Det giver ofte de gode historier. Vi lærer om Fair play fra vi er helt små i foreningslivet og det bliver indbygget som en del af sporten. Overordnet handler det om respekt. Og alle er ansvarlige for, at kampe og træning afvikles på en god og ordentlig måde – uanset om man løber på banen eller står på sidelinjen. Trænere, forældre, ledere, spillere og dommere spiller alle sammen en rolle, når det kommer til fairplay.

15. Frivillighed

Man finder snart ikke en sportsklub i Danmark, hvor der ikke er tilknyttede frivillige på den ene eller anden måde. Frivillighed i foreningslivet er en kæmpe grundsten for at det kan lykkes. Især i breddeidrætten er det frivilligdrevet. Det kunne for eksempel være en forældre der træner sit barns fodboldhold eller står i klubhusets kiosk. Der er et kæmpe potentiale for klubberne, hvis de formår at engagerer deres frivillige ordenligt. 

16. Fankoordinator

En fankoordinator er bindeleddet mellem klubbens bestyrelse, fansene og ordensmagten. Når kampe skal afvikles er det fankoordinatorens ansvar at alt foregår efter sikkerhedsretningslinjerne. Hvis du arbejder på et stadion skal du derfor også have et tæt samarbejde med stadionchefen, der også er ansvarlig for sikkerheden. Ligeledes er det også vigtigt at fankoordinatore på tværs af klubber kommunikerer for at sikre at kampene afvikles så gnidningsfrit som muligt. I fodboldens verden har DBU endda lavet en håndbog for fankoordinatore, så de sikrer at alle kampe afholdes efter sikkerhedsmæssige og organisatoriske retninglinjer. Skal der laves en tifo, en hyldest eller et andet sjovt indspark til en kamp, så er det også fankoordinatoren, der, sammen med ultragrupperingerne, står centralt i processen.

17. KSF  

KSF også kaldet Kritiske succesfaktorer er nogle faktorer som klubben stiller op, hvor de gerne vil benchmarke dem selv med konkurrenterne i den givne branche. Det kunne for eksempel være målt på antal medlemmer i klubben, antal solgte billetter til kampene eller månedlige omsætning for virksomheden. Her sammenligner man så de opstillede faktorer med konkurrenterne for, at måle om man ligger over eller under niveau i branchen. Det er et godt værktøj, at bruge til at se om man er en af de store klubber i rækken/branchen. 

18. Scout 

‘Scout’ er et engelsk begreb, som på dansk betyder ‘Spejder’. I sportsverden handler jobbet om at spejde efter nye talenter. Som scout arbejder du typisk hos en større klub eller forening, der kan tilbyde talentprogrammer til særligt dygtige sportsudøvere. Udtagninger til ungdomslandshold bliver også foretaget ud fra anbefalinger fra scouts, som er ansat i foreninger som DBU, fodboldens ledelsesorgan. Jobbet som scout medfører derfor en masse weekender på sidelinjen af kampe, turneringer eller andre events, hvor du observere unge talenter. Du skal både have flair for at spotte nuværende talenter, men mindst lige så vigtigt, skal du være god til at spotte udviklingspotentiale. Det kan nemlig være at den dreng eller pige, der løber rundt på banen ikke på nuværende tidspunkt er en af de bærende kræfter på holdet, men at det måske er dem der har mest vilje, og dermed også de bedste forudsætninger for at nå deres fulde potentiale.

19. Offeromkostning 

Offeromkostninger er en god ting at arbejde med i de mindre foreningsklubber. Budgettet er ikke det største i disse klubber og derfor er det vigtigt at vurdere, hvad klubben har mest brug for at bruge budgettet på. Som ordet også lidt antyder, så er det hvilke omkostninger man skal ofre til fordel for andre. Skal man for eksempel investerer i nye bolde til klubben, eller skal man give et lille prishug i den årlige udlandstur. Det er alle omkostninger man skal opveje mod hinanden om klubbens vigtigste mål. 

20.  SPEED-skala 

Socialization, performance, excitement, esteem og diversion. Det er disse 5 facetter der er med til at motiverer forbrugeren i at deltage i sportsevents. Ved at have alle 5 facetter i brug kan der skabes en totaloplevelse. Disse elementer skal betragtes som et værktøj, man kan bruge som motivationsfaktor for at få brugerne til at engagere sig i sportsevents. Det er vigtigt at der er et socialt behov der bliver opfyldt for brugeren, for at det kan blive en totaloplevelse. Så skal der være et element af en god performance på banen samtidig med at man er begejstret for oplevelsen. Esteem er følelsen af at høre til et fællesskab og sejrsglæden, man får når ens hold vinder. Punktet diversion betyder den virkelighedsflugt, der er ved at deltage i et sportsarrangement. De timer, som kampen foregår, der har man fokus på spillet og det der foregår på banen. Det skaber et form for frirum, hvor tilskueren glemmer tid og sted.