Q&A med Sportsdirektør for HB. Køge, Per Rud

Foto: Martin Håkan / Coverganda 

Per Rud arbejder til dagligt som sportsdirektør for HB. Køge, hvor hans arbejdsområder b.la. strækker sig over ledelse af medarbejdere, sport og økonomi. Læs Q&A’en om, hvad der har fået ham frem i branchen.

Per Rud har altid haft en passion for fodbold. Han startede de første mange år i fodboldverden, som fodboldtræner både for Kolding Boldklub, TSV Nord Harrislee 05 og Døllefjelde-Musse IF. Derefter tog han springet til Kvindernes U-17 landshold og blev dernæst forfremmet til kvindernes U-19 landshold. Efter en del år som fodboldtræner tog Per Rud springet og blev Sportschef i Herfølge Boldklub. Efter hans tid i Herfølge Boldklub, så blev klubben fusioneret med Køge Boldklub og så kom overbygningen HB Køge. Efter 4 gode år i HB Køge, så fik Per Rud et opkald fra Brøndby IF, som lød på om han var interesseret i stillingen som Sportschef for Brøndby IF. Efter 2 hektiske år i Brøndby IF, havde Per Rud brug for at komme væk fra rampelyset i Danmark og tog derfor til Island og blev Sportschef i klubben Knattspyrnufélagið Þróttur. I 2016 fik Per Rud, et opkald fra HB Køge, at de manglede en ny Sportschef og Per kunne godt mærke, at hvis han skulle tilbage som sportschef i Danmark, så skulle det være i HB Køge. Per Rud har siden 2016 været sportschef i HB Køge, hvor at han ansatte Daniel Agger som Cheftræner og Lars Jakobsen som assistenttræner. HB Køge ligger i 1. divisionen i landets anden bedste række. Klubben har dog ambitioner om mere og ser gerne en oprykning til landets bedste række inden for de næste par sæsoner.

Hvad har for dig været altafgørende ift. at bryde igennem i sportsbranchen?

Uddannelse og dyrkelse af relationer. Jeg startede meget tidligt med at tage træneruddannelser og var i det hele taget meget nysgerrighed på ledelse. Desuden har jeg altid dyrket relationer, hvilket er meget vigtigt.

Hvad er din rolle hos HB. Køge som Sportsdirektør?

Overordnet ledelse, økonomisk og sportsligt ansvar. Ansættelse af personale, rapportering til bestyrelse og udenlandsk ejer. Strategi.

Hvad er det vigtigste at kunne i arbejdet som Sportsdirektør hos HB. Køge? 

At holde mange bolde i luften, arbejde struktureret, kunne motivere medarbejdere, skaffe ro på bagsmækken så stabilitet forefindes hos ledelse, trænere, spillertrup, sponsorer og fans.

 Er der nogle fremtidige projekter i kalenderen, som du finder særligt spændende?

Hele udviklingen af Køge Idrætspark og arbejdet med Capelli Sport Plus, som er et spændende projekt via klubudvikling gennem vores amerikanske ejere

Har du nogle gode råd til andre som ønsker at bryde igennem i branchen?

Uddannelse, efteruddannelse, netværk og masser af knofedt. Det er en livsstil, og kræver rigtig rigtig mange ugentlige timer. 


Kickstart din karriere i sportsbranchen, udvid dit netværk og få undervisning af folk, der til dagligt sidder og arbejder i sportsbranchen. Skriv et par ord om, hvorfor du gerne vil med på holdet, og send os din ansøgning.