07 feb Q&A med Frederik Løchte Nielsen, professionel tennisspiller

Vil du have indsigt i en professionel sportsudøvers tanker omkring karrierevalg og hjælp fra sportschef, trænerteam og lignende sportsmanagement? Den danske tennisspiller Frederik Løchte Nielsen deler ud af sin vidtrækkende erfaring om at have kontrol over egen karriere.

Frederik Løchte Nielsen er født og opvokset i Lyngby, og har i al sin tid som tennisspiller haft Lyngby Tennisklub som sit hovedsæde. Han er barnebarn af Kurt Nielsen, som selv er tidligere tennisspiller og har været formand for Sjællands Tennis Union. Sportsgrenen har derfor på mange måder været en del af hans liv fra barnsben af.

På international basis har Frederik opnået fornemme resultater, særligt da han sammen med Jonathan Marray i 2012 vandt Wimbledon i double.

Selvom han, på grund af sporten, er godt berejst og har haft mange udenlandske klubsamarbejder, har lokalklubben altid hængt ved. For ham har klubbens gode behandling haft stor betydning, og hans tilknytning til Lyngby Tennisklub har hængt ved uden nogen former for ‘stjernenøkker’.

I vores Q&A med Frederik forklarer han blandt andet, at han hele vejen igennem sin karriere har haft brug for hjælp og støtte fra sin klub og sit trænerteam. I den forbindelse har særligt hans Mental Coach været en stor hjælp.

Han fortæller også lidt om sine tanker, omkring at lade andre tage presset af sine skuldre, men selv at være i styresædet, uanset hvor mange, der er involverede i karrierevalgene. Han påpeger desuden vigtigheden i at kunne stole på sit management for at kunne få det bedste ud af sit professionelle arbejde – relationen og de fælles værdier vægter højt!

Læs hele vores Q&A med Frederik Løchte Nielsen her:

Kan du give en kort opsummering af, hvordan din karriere som professionel tennisspiller har set ud?

​​​Jeg startede med at spille på fuld tid i 2002, men dengang havde jeg ikke de store tanker om mig selv som tennisspiller. Jeg gjorde det, fordi det var min drøm at spille tennis på fuld tid. Jeg spillede næsten udelukkende de laveste turneringer, Futures, og blev stille og roligt bedre for hvert år, jeg spillede, og havde hvert år bedre rangering. Med hjælp fra nogle finansielle støtter var jeg i stand til at fortsætte med at rejse, og langsomt, som jeg blev bedre, kunne jeg også investere mere i trænerhjælp og i det hele taget være mere finansielt uafhængig. Jeg fik min rangering så højt op, at jeg kunne spille mere på Challenger Touren og kombinere med nogle ATP-turneringer og Grand Slams. Jeg har altid haft mere resultatmæssig succes i double, og jeg begyndte at deltage i nogle ATP-turneringer. 2012 blev mit mest succesfulde år med en indkvalning i Australian Open og sejr i Wimbledon. Derefter var jeg i stand til at spille nogle af verdens bedste turneringer ved hjælp af min høje doublerangering, mens jeg stadig spillede single på Challenger og Futures Tourene, hvor jeg stadig spiller det meste af min tennis.

Hvornår har du kunnet fokusere 100% på tennis, og hvornår har der været behov for at lave eller arbejde med noget andet ved siden af?

​Det har jeg, siden jeg startede med at spille på fuld tid. Jeg har aldrig følt behov for at lægge ting til min dagligdag. Desuden er tennis mit fuldtidsjob, og jeg vil gerne gøre det ordentligt, så længe jeg har muligheden. Jeg synes, det ville være useriøst at begynde på noget andet. Her på det seneste har jeg dog startet en hjemmeside med blog og en podcast, men det er mere som en fritidshobby.

Har der været tidspunkter, hvor du har haft brug for (eller måske burde have fået) hjælp fra en manager, træner, sportschef eller andet, til at foretage valg omkring din karriere?

​Ja, jeg har altid haft behov for den slags hjælp. I starten af min karriere havde jeg ikke samme forståelse for det, og prioriterede det ikke højt. Jeg tror, det var et resultat af ikke at have stødt på kompetent nok hjælp. Senere hen har jeg fået mere hjælp, og de sidste par år har det været en høj prioritet for mig. Mødet med min Mental Coach i 2011 var afgørende for mig, og han fungerer derudover også som en slags manager/konsulent for resten af min tennis. Det har hjulpet mig til at stille de rigtige spørgsmål mht., hvad jeg søger hos en træner el. lign. Jeg kunne godt have brugt den hjælp tidligere, hvor jeg ikke var specielt organiseret eller professionel, og jeg brugte mange år på at spille på den “forkerte” måde.

Har du nogensinde følt, at du ikke selv havde kontrol over din karriere?

Jeg har altid selv været i kontrol.

Hvad har det af betydning af lade andre træffe karrierevalgene frem for at tage beslutningen selv?

​Når du endelig har fundet en, du stoler på, og som er kompetent, betyder det, at han/hun kan tage ansvar væk fra dig, og aflaste dig med en masse opgaver. Du kan bruge din tid på at eksekvere og komme dig uden at skulle bruge ekstra energi. Vedkommende kan tage presset fra dine skuldre og påtage sig selv ansvaret, så du ikke behøver at bekymre dig om det. Desuden kan det være godt med øjne, der ser tingene lidt mere rationelt. Det kan være let at blive fanget i sit eget og pludselig ikke kunne se skoven for træer, fordi du er emotionelt involveret. En hjælp kan bevare overblikket og holde dig på rette kurs i tilfælde af ekstraordinær succes eller skuffelser, der kan være udfordrende at håndtere.

Har man i så fald selv mulighed for at påvirke, hvad der skal ske?

Du har altid selv mulighed for at være involveret. Lige så snart, det begynder at gå galt, kan du sige fra, men du har et ansvar for at søge hjælp fra en, der hjælper dig og er i dialog med dig. Du har et ansvar til at vide, hvad I forsøger at arbejde mod, så der er en mening med hjælpen. Det skal være et samarbejde, ikke envejskommunikation.

Hvornår valgte du, at du gerne ville være professionel tennisspiller, og hvad havde det af påvirkning på dit personlige liv?

Fik du i denne forbindelse støtte fra en manager eller nogen fra din klub?

​Jeg valgte det i 2002 på opfordring fra min mor. Senere hen kom min far på banen med lidt økonomisk hjælp til at få min karriere op at køre. Jeg havde mine træneres støtte og relativ støtte fra [tennis]forbundet. Jeg har aldrig haft en manager involveret.

Det betød rent logistisk en ændring, idet min dagligdag udelukkende handlede om tennis, og jeg pludselig havde omkring 30 rejseuger om året. Derudover har det betydet, at mit liv måske ikke har udviklet sig på samme måde som mine jævnaldrende, der har haft en mere konventionel ungdom, samt at jeg har misset en del hjemlige begivenheder som bryllupper, fester, fødselsdage, osv.

Har du selv følt, at du havde behov for at være mere eller mindre involveret i, hvordan din professionelle karriere forløb eller udviklede sig?

​Jeg har altid haft meget behov for at være den styrende faktor i min karriere, og har skulle lære at uddelegere. Jeg har involveret flere mennesker som årene er skredet frem, men det er stadig meget mig, der er helt i styresædet.

Har du haft – eller ville det have givet mening med en – fast, personlig sportsmanager på et tidspunkt? I så fald hvornår og hvorfor?

​Nej, har aldrig været god eller kendt nok til, at det har givet mening. Det kunne måske have givet mening efter Wimbledon, men jeg havde ikke ambitioner om at forfølge den side af gamet, så den konsulenthjælp, jeg fik, var tilstrækkelig for mig, og interessen døde også hurtigt.

Hvilke tanker gør man sig i forbindelse med at lade en manager eller sportschef tager over?

Hvilke kompromiser skal man være opmærksom på, og hvad kan der være af positive/negative følger af dette?

​Du skal være med på at dele ansvar og være åben over for andres ideer, og du skal være åben over for at komme ud af din komfortzone. Dette kan dog lede til bedre resultater, da vedkommende kan have kvaliteter, du ikke selv besidder. Du har måske nogle kvaliteter, som han/hun ikke har, og på den måde kan I få det bedste ud af hinanden og aflaste hinanden. Du kan bruge mere energi på nogle specifikke opgaver, som du så kan hengive dig endnu mere til, og derved forhåbentligt få bedre kvalitet ud af det. Risikoen er, at man ikke har samme værdier eller ambitioner, og derved ikke opnår et frugtbart samarbejde. Hvis I skal bruge tid på at arbejde på selve relationen, er der mindre tid til at arbejde på arbejdsopgaverne. Hvis ikke I stoler på hinanden, er der for meget spildtid og udviklingen går for langsomt og bliver for ineffektiv. Bliver du opslugt af en med andre værdier, end dine egne, kan du tabe din identitet og derved din selvtillid.

Har du oplevet, at du og din manager, sportschef, e.l. ville gå hver jeres vej eller var uenige om en særlig situation eller et særligt karrieremæssigt valg? Hvordan blev problemet løst?

​Jeg har altid været meget selvstyrende, og har derfor altid været i total kontrol selv. Der har været uenighed, men aldrig noget af relevans, da jeg altid har været uafhængig. Derfor har det mere eller mindre fungeret som råd, når der har været uenighed udefra, og derfor har det været 100% op til mig selv, hvad jeg ville bruge det til, da de andre ikke har haft noget at skulle sige i mine beslutninger. Jeg har haft uenigheder med mit trænerteam, men det har vi håndteret med samtale. Dog uenigheder mht. mindre vigtige beslutninger – mht. de store beslutninger har vi altid været på samme bølgelængde.

Hvad betyder det for din karriere, når du kan – eller ikke kan – leve 100% af at dyrke din sport?

​Når jeg kan, betyder det, at jeg kan lægge mere kvalitet i min sport og den tid, jeg bruger på den. Jeg kan lægge mine trænings- og rejseprogrammer alt efter, hvad der er bedst for mig. Når ikke jeg kan, må je gå på kompromis på kvaliteten og tilpasse trænings- og rejseprogrammer. Desuden er der mere mental ro på, hvis ikke, jeg skal bekymre mig om, hvordan jeg skal få råd til at spille de næste par uger, og kan derfor bruge mere af min mentale formåen på at præstere og holde kvalitet.

Mange af vores læsere på bloggen kommer fra mindre sportsklubber rundt omkring i Danmark – hvad har du gjort dig af tanker om at være et trofast medlem i Lyngby Tennisklub?

​Ikke de store. Jeg er og har altid været Lyngby-mand, og det er, hvad det er. Jeg har altid boet i nærheden, og har aldrig haft grund til at overveje et klubskifte. Lyngby er bare min klub.

Og hvordan har det været at være i klubben selv efter at du opnåede stjernefaktor og udenlandske resultater?

​For det første ser jeg ikke mig selv som stjerne, og har derfor ikke mærket forskel. Jeg har det med klubben, som jeg altid har haft det. Jeg har altid været godt behandlet af klubben, og altid følt mig velkommen, så mine resultater har ikke haft indflydelse. Min oplevelse er den samme.

Har du i løbet af din karriere prøvet kræfter med andre tennisklubber, og hvordan havde du det med dette, både personligt og professionelt set?

​Jeg har spillet for mange forskellige klubber i udlandet, men det har været med det formål at tjene nogle penge til min karriere, og har derfor ikke haft den samme emotionelle tilknytning, som jeg har til Lyngby. Derfor har det været meget professionelle forhold, jeg har haft. Der er nogle klubber, som jeg har større tilknytning til, end andre, naturligvis, og de har en stor plads hos mig, og jeg ser dem som mine klubber i de forskellige lande. Jeg har fået kontakter for livet der.

Hvordan er du i dag involveret i din klub og sporten i det hele taget, når du ikke er på banen?

​Jeg spiller stadig tennis på fuldtid og er derfor ikke involveret i så meget uden for det. Jeg sidder i sponsorudvalget i Lyngby Tennisklub, men bruger ikke så meget tid på det, som jeg gerne ville. Derudover laver jeg nogle småjobs hist og her, fx som kommentator på tv, velgørenhed eller til opvisningskampe. Så længe jeg spiller på fuldtid, er det min førsteprioritet og jeg lægger ting ind, hvis de passer i mit program, men jeg er ikke villig til at binde mig fast, hvis ikke jeg føler, jeg kan gøre det ordentligt.

Skrevet af Martin RahbekDrømmer du om at stå bag talentfulde atleter som Frederik Løchte Nielsen? Bliv klædt på til jobbet, læs mere på Innovative Sport Management.