Maratonløb, hjerneforskning og københavner folkefest

Når Telenor Copenhagen Marathon løber af stablen søndag d. 13. maj 2018 er det ikke kun for løberne, men hele København er inviteret på løbefest hvor der er mulighed for at opleve en masse underholdning langs ruten. Vi deltog til Digital Running Conference i forbindelse med Telenor Copenhagen Marathon og her er hvad vi fandt ud af.

Fokus på oplevelser

Flere steder i sportsbranchen oplever man problemer med at få publikummer til og derfor tages alternative midler i brug. Der lægges fokus på at skabe en oplevelse ‘udover det sædvanlige’, hvor publikum kommer i centrum. Med et stigende antal oplevelsestilbud, er det ikke længere nok ‘bare’ at sælge sporten. Publikummet vil have unikke, særpræget oplevelser som tilføjer en ekstra dimension til sporten.

Dette er netop noget som Sparta har haft for øje i planlægningen af årets Telenor Copenhagen Marathon. Er du ikke interesseret i at løbe de 42,195 km. i Københavns gader, betyder det ikke at du ikke kan deltage i årets løbefest:

“Det er ikke kun ruten og elitefeltet, som i år er det bedste nogensinde, det sammen er al den underholdning og de power zoner, som er langs ruten. Vi har hele 27 forskellige steder med underholdning, og det er lige fra det klassiske samba orkester ved Knippelsbro, over de unge tyrolere i Heidies und Hosen, Roskilde aktuelle Farveblind og til Telenors kæmpe Power Zone i Fælledparken,” fortæller Dorte Vibjerg, direktør i Sparta i deres pressemeddelelse.

Sportsoplevelsen er altså blevet taget til et nyt niveau, hvor publikum og udøvere får lige stor betydning for at skabe et succesfuldt løb. Ved at engagere publikum langs ruten, sikrer løbsarrangørerne også en god stemning og ‘heppezoner’, som løfter løbet og giver løberne en oplevelse de næppe vil glemme.

Løb: øl, fest og konfetti

Der er efterhånden blevet ændret på løbeverdens image, hvor ølbrandet og løbeklubber som Mikkeller og løbeklubber NBRO viser at man sagtens kan løbe de lange distancer samtidig med at man kan drikke en øl eller to i weekenden. Derfor har de to også fået hver deres powerzone, hvor de skal sikre at humøret er højt. Her står der både ølsmagning, kæmpe lydinstallation og live DJ’s på programmet.

Både NBRO og Mikkeller har formået at kombinere sporten med oplevelser, som betyder at der altid er et flot fremmøde når begge afholder events og løb.

Derudover har Telenor Copenhagen Marathon fået skabt en sportsbegivenhed, som involverer Københavns beboer, der umiddelbart ikke interesserer sig for løb, men som sætter sig ned på de lukkede gader og hepper på løberne og bliver en del af løbefesten. Forventningen er at der i år vil være 100.000 tilskuer langs ruten.

Hjerneforsøg

I år er det anden gang at der i forbindelse med Telenor Copenhagen Marathon er blev afholdt en Digital Running Conference inden løbet. Konferencen er med til at integrere løbet nogle nye digitale og teknologiske elementer, som skal fastholde at dette løb er det mest digitale i Danmark. Det nye i år består i et hjerneforsøg, hvor to testpersoner skal løbe Telenor Copenhagen Maraton med elektroder på hovedet. Indtilvidere har de løbet et halvmarathon på et løbebånd imens deres hjerne og hjernesaktiviteter er blever undersøgt. Dette resulterede i nogle indsigter som man ellers ikke før har kendt til bl.a. at testpersonernes motivationsfaktor, hastighed og engagement var på sit højeste i starten af løbet end ved slutningen. Derudover var deres distraktionsniveau højt i starten af løbet, men jo længere de løb jo mere faldt den. Det vil sige at de ikke blev distraheret i en lige så høj grad ved slutningen af løbet end da de lige var startet. Dette giver indblik i testpersonernes løbefaser og dermed kan man gå ind og arbejde med deres mentale tilstand og forsøge at forbedre deres løb. Dog er dette en ny måde at undersøge hjernen på og derfor skal man tage højde for, at der er en del støj som svækker resultaterne og som gør dem uvisse. Derfor forbedres teknologien løbende.

Sportsbranchens fremtid

Tendensen viser at oplevelser er blevet en større del af sportsbranchen, hvor fans bliver engageret og involveret i sporten gennem events og andre oplevelsestilbud. Derfor kan det være en fordel at investere i oplevelserne, tænke ud af boksen og engagere publikum i sporten. Oplevelserne kan være med til at tiltrække nye målgrupper. Det kan ses på Telenor Copenhagen Marathon, som ikke kun har brandet sig til løberne der køber startnummer, men som har investeret i at brande sig til de estimeret 100.000 publikummer, der deltager på sidelinjen, som kan være potentielle kunder næste år.

Så kom ud på ruten ved Telenor Copenhagen Marathon og bliv underholdt og inspireret til hvordan du kan bruge oplevelser til din sportsbegivenhed.

Innovative Sport Management er for dig der drømmer om at skabe sportsbegivenheder, læs mere her.