Jess Thorup, cheftræner for F.C. København: “Tro på dig selv!”

Foto: Stock

Tekst: Martin Rahbek

Fodboldtræner Jess Thorup har vidt omkring i fodboldbranchen og været træner i en række danske klubber samt et par udenlandske. Nu er den erfarne træner cheftræner i F.C København – Læs vores interview med ham herunder. 

Jess Thorup er tidligere professionel dansk fodboldspiller og er i dag en anerkendt fodboldtræner. Han har været cheftræner for henholdsvis Esbjerg, det danske U21-landshold, FC Midtjylland, KAA Gent og senest KRC Genk. Men i 2018 var han som en af de få danske fodboldtrænere skiftet til en større udenlandsk klub – nemlig belgiske KAA Gent, som spiller i landets bedste liga. Vi tog en snak med Jess Thorup, da han lige var skiftet til KAA Gent om karrierevejen fra Esbjerg til Belgien, og hvilke valg han har truffet, som har haft særlig betydning for ham.

De vigtige valg

Jess Thorup er efterhånden blevet en interessant profil inden for sportsbranchen – særligt i den danske Superliga, hvor han har medvirket til, at FCM de seneste sæsoner hver gang har været med i slutspurten om at snuppe titlen som danske mestre. Han har med andre ord haft stor succes som cheftræner herhjemme, og nu er han havnet i en større udenlandsk klub. Vi har spurgt ham ind til de valg, der har været medvirkende til dette, og han fortæller blandt andet, at han var meget i tvivl om sit skift til FCM. U21-landsholdet stod nemlig over for en særligt stor udfording – både for Jess selv og for spillerne – og derfor valgte han at spørge to sværvægtere inden for sit eget felt til råds:

– Overgangen fra U-21 landsholdet til FCM var lidt speciel, da vi stod foran at skulle til OL i Brasilien, samtidig med at jeg kunne komme til FCM. Jeg søgte blandt andet vejledning hos Morten Olsen og Viggo Jensen for at høre, hvad næste step var i min karrirere.

Og hvad var så deres råd?

– Et af argumenterne fra de ovennævnte personer var, at hvis jeg havde en drøm om engang at komme til udlandet, skulle jeg vælge FCM og international fodbold – jeg spillede 36 internationale kampe med FCM i de 3 år jeg var der.

Umiddelbart tænker man, at et OL var at foretrække på CV’et. Men ifølge Olsen og Jensen ville det tilsyneladende have en bedre påvirkning på Jess’ muligheder for at rykke til udlandet, hvis han blev cheftræner for en dansk klub, der også spillede internationale kampe. Derfor valgte han at skifte til FCM, en Superliga-klub med en god mængde af internationale kampe.

Forældrenes opbakning

Vi forestiller os, at store navne i fodboldregi som ovennævnte Morten Olsen og Viggo Jensen kunne være nogle af de vigtige forbilleder og mentorer for Jess. Men da vi spørger ind til hvilke samarbejde inden for branchen, der har haft særlig betydning for ham, er svaret følgende:

– Jeg tror mine forældres opbakning har givet mig en tro på tingene, som er vigtige i denne verden. Jeg har arbejdet sammen med mange interessante mennesker, som har haft betydning for mig, men jeg tror det er vigtigt, at man forbliver sig selv og ikke prøver at efterligne nogen.

For ham har forældrenes støtte vægtet højere end de brancherelaterede samarbejder, da det har hjulpet ham til at tro på sig selv og være den, han er. Netop af denne årsag er det her hans bedste råd til andre, der ønsker en lignende stilling i sportsbranchen:

– Tro på dig selv – vær målrettet i dit arbejde.

Afsluttende for interviewet spørger vi Jess, hvad hans helt store karrieremæssige drøm er. Med andre ord: Hvad er næste trin på cheftræner-stigen? Men det er altså noget, som kun tiden vil vise:

– Drømme har jeg mange af, men dem holder jeg for mig selv.

Tør du godt at dele dine drømme med os? Og er en af de drømme at blive en stor sportsbrancheprofil i stil med Jess Thorup? Vil du gerne til udlandet med din karriere, men er i tvivl om, hvilke valg du bør træffe?

Læs mere om kursusforløbet Innovative Sport Management, og bliv godt klædt på til at træffe de rigtige valg og opbygge en solid karriere inden for en af sportsbranchens mange grene: