Hvad kan jeg blive? #3: Projektleder

Sportsbranchen favner en bred vifte af jobmuligheder, og det giver mange muligheder for dig, der drømmer om at arbejde professionelt med sport. Men hvad vil det sige at arbejde i sportsbranchen? Hvori består dine opgaver, og hvad kræver det af dig? Det har vi sat os for at undersøge i en række blogindlæg, hvor vi med hjælp fra erfarne branchefolk, går helt tæt på sportsbranchen.

Projektleder er en titel som mange får tildelt og som egentlig ikke er tilknyttet en bestemt branche. Ikke desto mindre, er det en stilling, som dukker op i de fleste forbund, klubber og sportsorganisationer. Men hvad går jobbet egentlig ud på? Det prøver vi at give svar på her:

Hvilke forventninger er der til en projektleder?

Som projektleder er din vigtigste opgave at have det fulde overblik. Det er ikke relevant at have kendskab til hver enkelte lille detalje i projektet, men du skal kunne holde styr på alle tråde der måtte være. Og hvordan gør man så det?

En projektleders dyrebareste værktøj er en projektplan. Projektplanen giver dig mulighed for at have det fulde overblik, skabe struktur over projektets indsatser og kan bruges som kontrakt, så alle aftaler overholdes.

Hvilke uddannelsesmæssige krav er der til en projektleder?

Der er mange forskellige måder at tilegne sig viden om projektledelse. Mange der sidder som projektledere er nødvendigvis ikke uddannet inden for netop det fag, men har gennem sit arbejdet fået tildelt ansvaret for projekter. Inden for projektledelse er det muligt at få en IPMA Certificering, som sætter fokus på dine kompetencer og udviklingsmuligheder inden for projektledelse. Certificeringen er internationalt anerkendt og der findes fire forskellige niveauer. Læs mere her.

Hvad kræver det at arbejde som projektleder?

Skal du arbejde som projektleder, kræver det at du har et struktureret og organiseret overblik og kan håndtere at have det fulde overblik over et projekt. Du skal ikke gå ned i detaljerne for projektet, men du skal kunne uddelegere opgaver og sørge for at alle når deres opgaver til tiden.

Som projektledelse er processen den vigtigste del af projektet. Det er ikke relevant, hvordan arbejdsopgaverne udføres eller hvordan idéen skal udvikles. I stedet er den din opgave at sørge for at projektet kommer sikkert i mål, ved at planlægge, organisere og koordinere alles arbejdsopgaver. Det betyder også at du som projektleder skal have en klar idéen om, hvad målet er og hvilke ressourcer du har til rådighed for at udføre projektet. Det sker gennem forhandlinger med projektets chef.

Sportsbranchen består af mange forskellige projekter og derfor er der altid brug for stærke projektledere som kan udføre opgaven problemfrit.

Bliv bedre til at koordinere og planlægge projekter. Læs mere om Innovative Sport Management her.