Copenhagen Games: Danmarks største esports-festival

 Foto: Copenhagen Games

Esporten har globalt set eksisteret i lang tid, men det er først inden for de seneste år, at den har fået sit folkelige gennembrud i Danmark. Vi har derfor talt med Zahid Butt, som er founder og overordnet projektleder på Copenhagen Games. Vi har spurgt ham om, hvad det kræver at etablere esportsevents og hvad hans drivkraft er.

Zahid Butt, Copenhagen Games

CEO, Sponsors, Partners, Press & Media

Zahid er oprindeligt uddannet i detailbranchen, men valgte efterfølgende at skifte retning og arbejde som programmør, hvor han udviklede webløsninger. Her startede en interesse for projektledelse, og kombineret med en passion for gaming startede han sideløbende med sit it-arbejde et Counter Strike hold. Da der dengang ikke fandtes nogle turneringer for almindelige hold, begyndte han at lave sine egne turneringer.

“Vi var ikke specielt gode til det og vi fik tæsk, men vi elskede at spille – og en dag tænkte jeg, det kan da ikke være så svært, så lad os dog lave vores egen turnering.”

Men hvad er Copenhagen Games?

Copenhagen Games er en esports festival, som indeholder en række forskellige turneringer, der henvender sig både til skoler, foreninger og professionelle spillere. Det er en unik festival, og samtidig det største esports event i Danmark. Copenhagen Games havde sin start tilbage i 2010, men for at forstå hvordan hele begivenheden blev til, må vi gå endnu længere tilbage.

Tilbage i 1999 startede SLAP, og det fungerede dengang som et spil-community, der lavede aktiviteter inden for esporten. I dag laver SLAP ikke længere aktiviteter, men er organisationen bag Copenhagen Games, hvor de varetager det administrative arbejde omkring esports-festivalen. Det er desuden Danmarks ældste turneringsfællesskab, og det har siden sin opstart arbejdet med både online- og offline turneringer.

I 2001 begyndte SLAP at lave tre årlige live turneringer, også kaldet SLAP Live, som var arrangementer der voksede sig store, og blev afholdt forskellige steder i Danmark. Der blev helt frem til 2010 afholdt SLAP Live turneringer, og herefter begyndte Zahid at se tingene i et mere internationalt perspektiv.

“I 2010 skete der et boost og så tænkte jeg, at Danmark skulle have et internationalt esportsevent. Der var ikke nogle andre der ville røre ved det, fordi det var for svært rent økonomisk. Men så tog jeg simpelthen SLAP Live og byggede det om til Copenhagen Games.”

Formålet med Copenhagen Games var primært at begynde at arbejde med esporten i et internationalt perspektiv. Danmark og herunder København skulle plantes på verdenskortet for esport, og Copenhagen Games skulle være med til at promovere Danmark for hele verden. Det lokale mål var at få udenlandske spillere til København, både topspillere og casuale teams, så de kunne deltage i en af de største live turneringer der findes.

Gennembruddet kom på det rigtige tidspunkt

Esporten har for Zahid været stort i mange år, det er blandt andet derfor han igennem sin karriere, har arbejdet så intensivt med det. For omkring 2 år siden fik esporten sit folkelige gennembrud i Danmark, og det blev ligeledes synligt for omverden. Esporten har dog været stort i mange år andre steder i verden.

“Det gennembrug vi oplever i Danmark nu, oplevede asien for 10-15 år siden, og Sverige fik deres gennembrud for 7 år siden. Så Danmark har været bagefter.”

Det danske gennembrud viser sig dog, ifølge Zahid, at komme på det rigtige tidspunkt fordi det sker i en kombination af investeringer, og fordi der er rigtigt mange dygtige talenter, som er begyndt at vise deres ansigt rundt omkring i verdenen. I næsten alle typer af esportsturneringer ses danske spillere helt i toppen. Udviklingen sker ligeledes fordi frivilligheden og ildsjælene er vokset. Der laves mange nye esports projekter, som ikke nødvendigvis er kommercielle, men laves af ildsjælene som brænder for esporten.

Investeringerne, de dygtige talenter og ildsjælene har alle betydning for at hele verden lige nu, har øjnene rettet mod Danmark, for at se hvordan esporten udvikler sig.

En branche med muligheder

Esporten er en branche som har udviklet sig hastigt, og derfor er det også en branche med gode muligheder. Der findes en lang række projekter både i Danmark og på verdensplan, og flere af disse er drevet med hjælp fra frivillige kræfter. Hvis man går med en drøm og at arrangerer events, er det frivillige arbejde et godt sted at starte, da der findes mange frivillige projekter, som man kan bruge til at skabe sig erfaring med.

Zahid anbefaler ligeledes at man allierer sig med nogle folk fra branchen som har erfaring, og får sig en god snak om tingene.

“Vi er en del som har lavet den her slags events i nogle år – så tag fat i os, og spørg os om råd før i springer ud i det.”

Esportsbranchen har derfor mange muligheder for de ildsjæle, som går med drømmen om at arbejde med events. I forbindelse med forberedelserne og eksekveringen har man mange bolde i luften, og man skal løbe stærkt. Det er blandt andet også i den forbindelse, at man møder udfordringer. En arrangør skal forsøge, at få alle de løse ender til at hænge sammen, og det kræver at man tager nogle beslutninger. Det er ligeledes i denne proces, at man skaber sig erfaring gennem det praktiske arbejde.

“Jeg har for eksempel ikke noget uddannelse indenfor marketing, men jeg skal dagligt tage beslutninger om, hvad vi skal gøre med marketingsdelen. Jeg kan ikke sætte ord på mekanismerne, jeg forstår dem bare og bruger dem.”

Ønsker du at arbejde med esport eller inden for andre dele af sportsbranchen? Så læs mere om Innovative Sport Management – et forløb der giver dig kompetencer og indsigt i sportens verden.

Skrevet af Nicoline Juhl Gyrming