Kommerciel agent, Martin Eggert: “Giv aldrig op! Du skal nok nå dit mål!”

Et arbejde i sportsbranchen favner bredt. Hvordan finder man indtil lige dét man gerne vil arbejde med? Og hvad kan man egentlig arbejde med? I en række blogindlæg går vi helt tæt på sportsbranchens mange facetter og prøver at blive klogere på de forskellige stillinger. 

Martin Eggert er i dag partner i GrapeCare A/S. Han har i to år arbejdet som kommerciel agent for en række profiler indenfor sportsbranchen, heriblandt håndboldspiller Hans Lindberg og EM vinder i Bikini Fitness Nini Gøthler.

Men hvad indebærer jobbet egentligt? 

Når man arbejder som kommerciel agent indeholder arbejdsopgaverne at håndtere alle kommercielle muligheder for de profiler man repræsenterer. Dette handler blandt andet om omtale og sponsorater og al kommerciel interesse fra medierne, der måtte være omkring profilerne, herunder deltagelse i underholdningsprogrammer og lignende. Som Martin beskriver det:

“Kort sagt, så hjælper man som kommerciel agent en sportsudøver med at udnytte mulighederne i brandet, i alle henseender der ikke relaterer til de sportslige præstationer.”

Og arbejdsopgaverne, der selvfølgelig omhandler det kommercielle, indbærer blandt andet kommunikation med interesserede sponsorer og samarbejdspartnere. Derudover skal man kunne håndtere alle indgående forespørgsler der kunne være, men man skal også kunne opsøge mulige samarbejder.

“Jeg sidder blandt andet også med udarbejdelse af præsentationer, oplæg på diverse muligheder, forhandling af kontrakter, koordinering af evt. opgaver” forklarer Martin

Martin repræsenterede håndboldspiller Hans Lindberg, gennem en årrække, hvilke betød at han fik en en tæt relation til håndboldspilleren.

Hvilken betydning har den kommercielle del på en sportsudøver?

“For den unge og nystartede sportsudøver kan det have rigtig stor betydning. Mange sportsgrene er dyre, og sportsudøvere der konkurrerer på et højt niveau, bruger al deres tid og energi på sporten, og i starten er det til lav løn, hvis der overhovedet er løn”.

Netop derfor kan sponsorer være afgørende, for at de kan have tiden til at udvikle sig inden for deres pågældende sportsgren. Derudover har det også stor betydning for den enkelte sportsudøver, at få support til sin karriere i jagten på at kunne præstere for sig selv og sin nation, hvilke er en opgave der kræver samarbejdspartnere.

Et par gode råd…

Går du med en stor viden inden for det kommercielle og en passion for sport, så er arbejdet som kommerciel agent måske noget for dig. Hvad kan du gøre for at nå dertil? Martin har et par råd til dig:

– Fokusér og skab værdi.

– Involver dig kun i projekter du er passioneret omkring, og hvor du mener, du kan gøre en positiv forskel.

– Hvis du ærligt troede på det, da du sagde JA – så giv aldrig op! Du skal nok nå dit mål!Vil du arbejde med store sportsatleter? Innovative Sport Management giver dig branchekendskab og værktøjer så du kan indfri dit potentiale. Læs mere om kurset her.